FAQ

Her er en liste med de spørgsmål jeg får aller mest.
Hvis ikke dit spørgsmål dukker op er du altid velkommen til at kontakte mig.

Må jeg bruge dine billeder og videoer til mine egne ting?

Om du må bruge mit materiale kommer helt an på selve materialet og i hvilken sammenhæng du ønsker at bruge det i. Derfor vil det altid være nemmest hvis du kontakter mig og vedhæfter billedet samt forklarer hvad du ønsker at bruge det til - så svarer jeg hurtigst muligt. Som regel siger jeg ja.


Ønsker du at dele mine billeder/videoer (som kan findes på denne hjemmeside) på sociale medier, er dette tilladt så længe du krediterer mig med fuldt navn (David Daniel Olsen) eller ved fx direkte tag på Facebook eller Instagram til enten @daviddanielolsen eller @subzonefilm


Kan jeg ikke bare bruge dine billeder alligevel?

Mine billeder og videoer er underlagt copyright, og betyder meget enkelt at det er mig der har ophavsretten over materialet og at ingen andre, uden tilladelse, må bruge disse. Ønsker du at bruge mine billeder/videoer bedes du kontakte mig, hvor vi sammen kan finde en løsning.


Ønsker du at læse mere om general ophavsret og mulige konsekvenser ved misbrug kan du læse mere her:

ophavsret.dk


Hvad er dine priser?

For mig er det svært at fastsætte bestemte priser, da de afhænger af mængden af arbejde, formålet og den nødvendige arbejdstid. Jeg tilbyder skræddersyede løsninger til enhver filmproduktion, og det er derfor også svært at lave bestemte pakkeløsninger.
Hvis du ønsker mere information om priser og tjenester, er du velkommen til at sende mig en mail.


Hvilket udstyr bruger du til at tage billeder/filme og til at redigere med?

Video og billede:

Til at tage billeder og filme bruger jeg mit Sony A7 IV. Et utrolig godt kamera der filmer i 4K fullframe.


Lyd og lys:

Mit lydudstyr kommer fra forskellige producenter som bla. Røde, Zoom og Boya der alle sammen sikrer en god lydkvalitet. Dette består både i microports (trådløse mikrofoner), boom mikrofon, kamera mikrofon og lydoptager.


Udover det er jeg udstyret med lamper der sikre god belysning til optagelserne og portræt fotografering.


Redigering:

Til redigeringen bruger jeg diverse programmer fra Adobe - herunder:
Lightroom Classic, Premiere Pro, After Effects, Illustrator og Photoshop.


Musik:

Med musiklicens fra Artlist med adgang til over 18.000 sange, skulle der være rig mulighed for at finde lige netop den sang der passer til din video.